Rigtig mange mennesker har været tvunget til at arbejde hjemme i løbet af de sidste par år.
Det har gjort at flere og flere også er begyndt at indrette hyggelige hjemmekontorer, så det er til at holde ud at være så meget hjemme. Det er især fordi mange mennesker stadig arbejder hjemme et par dage om ugen. Hvis du også er en af dem, og derfor godt kunne tænke dig en hyggelig arbejdsplads i hjemmet, så læs her en kort guide til hvordan du indretter det bedste hjemmekontor til netop dine behov.
De vigtigste elementer
Der er nogle få elementer som du ikke kan undvære i dit kontor. Det er blandt andet et skrivebord, en god stol, skriveredskaber, papir og en computer eller hvad du normalt arbejder på. Hertil kan det også være rigtig rart med en printer, en opslagstavle, en plante, post-it sedler og lidt personlige nips til at gøre det hyggeligt. Hvis du har en profession der kræver specielle redskaber, som for eksempel gode tegneredskaber, et lysbord eller andet, er det selvfølgelig også en god idé at have disse ting i sit hjemmekontor.
Den ergonomiske stol
Hvis du har et arbejde hvor du sidder meget ned, er det enorm vigtigt at du har en ordentlig stol. Det er en god idé på forhånd at vide hvordan du sidder og hvor dine arme ligger når du skriver på tastaturet, hvis du for eksempel har et job hvor du skriver meget. Mange mennesker bruger en pilates bold til afveksling når de begynder at få ondt i ryggen. Den kan både afhjælpe smerter fordi din ryg beholder sin naturlige S-form, men den kan også samtidig styrke musklerne i ryg og mave, da det bliver en aktiv og dynamisk bevægelse at sidde ned frem for statisk. Hvis du ikke er til pilatesbolden, er der også et hav af ergonomiske kontorstole derude, der kan opfylde lige præcis dit behov.
De personlige ting
Hvis du virkelig vil gøre dit kontor til et hyggeligt sted at arbejde, er det essentielt at få de personlige sager med ind i arbejdsværelset. Det kan være billeder af familie og venner, små nips der har affektionsværdi, planter eller kunst du godt kan lide at kigge på. For mange mennesker er det dog vigtigt at holde området fri for for meget rod, og det er derfor en god idé at holde sig til de få personlige ting. Det er vigtigt at du føler dig rolig og tilpas, men ikke så meget at du føler du sidder i din sofa derhjemme.